• Velkommen
• Danske baner
• Kontakt
• Bidragydere

Velkommen

Opdatering 1. marts 2012

Arbejdet med dette websted har siden 2007 været en fantastisk rejse gennem mere end 100 års motorsports historie, hvor der er dukket mange overraskende og spændende ting, oplysninger og historier frem, der måske ellers ville være forsvundet i glemslens tåger.
Rejsen har koncentreret sig – og gør det fortsat – om de speedwaybaner, der er, eller har været i Danmark, siden det hele begyndte i 1907 med stiftelsen af den første lille motorcykelklub, der voksede sig frem til i 1914 at blive moderklubben for Danmarks Motor Union.
Frem til 1920 var der ingen baner at køre på. Der kørtes et utal af orienterings- og pålidelighedsløb på vejene, hvilket førte til, at regeringen i 1920 besluttede ved lov at forbyde alle løb på vej, hvori hastigheden var et konkurrencemoment.
Det satte gang i banebyggerier rundt omkring, hvoraf Bagsværd og Glostrup var de to første. Siden gik det stærkt og i 1930 – 31 åbnedes der flere nye baner hvert. Igen kom regeringen på tværs med i 1933 at påtvinge en tung statsafgift på banernes billetindtægter. Det tvang mange baners økonomi i knæ.
Speedwaybaner skal her forstås i bredeste forstand som gamle dirt track baner, græs- og langbaner, jordbaner, store moderne stadions og små træningsbaner.
Kort sagt alle steder hvor alle fra verdensstjerner til ukendte amatører har glædet sig selv eller tusindtallige publikummer med deres kørsel på to eller tre hjul.
Jeg har haft selskab på rejsen i form af alle jer, der undervejs har sendt mig bidrag i form af gamle løbsprogrammer, resultatlister, billeder og avisudklip eller har fortalt historier om og af de personer, der var med fra de tidligste år.  Uden jer, havde jeg aldrig kunnet komme så langt omkring.
Hvor rejsen ender, ved jeg ikke, men foreløbig er ca. 125 baner kommet frem. Af disse er kun ca. 20 stadig aktive.

Mange gode oplysninger er kommet fra private og offentlige lokalarkiver. Løbsprogrammer, avisudklip og gamle fotos er gravet frem fra kældre, lofter, skuffer, skabe og dødsboer efter gamle kørere. Stofmængden er kolossal, og der er gået hundredvis af timer med at bearbejde stoffet. Det skal dog ikke forhindre nogen i fortsat at sende mig de oplysninger, der måtte dukke op. Men det er stoffet fra de gamle, der bliver sværere og sværere at få fat i. Derfor er det også der, den største arbejdsindsats ligger, og der hvor risikoen for at miste historien endegyldigt er størst.
Kun meget få baner er blevet drevet forretningsmæssigt. De fleste er igangsat af entusiaster, der har ofret tid, penge og ikke mindst hårdt arbejde på at etablere en bane til nogle kørere og få publikum til at komme, for til sidst at måtte se de hele smuldre væk med store tab til følge.
Penge er stadig et stort problem for de fleste af dem, men et mindst lige så stort problem er miljøet, som ikke kan kaldes en modstander. Kravene til dæmpning af støjens udbredelse er gennem årene skærpet fra knapt at eksistere til at være dominerende. Befolkningsmængden er steget, og dermed boligmængden, så det er svært at finde et sted med tilstrækkelig afstand fra støjkilde til beboelse.
Dansk motorsport på rundbane har været et kulturelt indslag siden 1920, ikke lige elsket alle steder. Ikke desto mindre er danskerne i flere hundredetusindetal strømmet til banerne for at opleve intensiteten, dramaet, lyden og duften, og beundre kørernes præstationer, som i perioder har hentet adskillige Europa- og Verdensmesterskaber til Danmark. Rundt regnet skønnes 1,5 millioner danskere interesseret i motorsport under en eller anden form.

Søren Kjær